Tag din baby med i svømmehal

Din baby er også meget velkommen i svømmehallen i Vestjydsk Fritidscenter.

Der er puslepladser og babybadekar i både herre- og dameomklædningen samt klapvogne til fri afbenyttelse.

Du kan også pusle din baby i svømmehallens varme luft. Her er der et puslehus med pusleplads og babybadekar.

Der er masser af legeredskaber til små og store børn f.eks. bolde, spande, skovle og måtter. Der er også svømmebælter og -vinger i svømmehallen.

Bliver den lille sulten efter badeturen, kan I hygge jer med madpakken i foyeren, hvor der er højstole. I kan også købe mad i kiosken.

Der kan købes badebleer til 10 kr.