Foyer

Foyeren er Vestjydsk Fritidscenters hjerte. Herfra er der adgang til alle andre områder af centret.

Den 700 m2 store foyer tilbyder et væld af uorganiseret hygge, leg og spil. 

Slå dig ned i sofaerne med fjernsyn, spil og blade, eller slå dig løs med bordfodbold, airhockey, bordtennis, bobspil og fodboldpool.

De små kan udforske og lege i legehjørnet, hvor der er 75 m2 blødt gulv, tarzanreb, skumredskaber, cykler/kørestole, rullebræt, trædesten og et skumhus med rutsjebane.

Når I bliver sultne, kan I nyde medbragt mad i caféområdet eller købe mad, slik, chips, chokolade, frugt, sodavand, vand, øl og slushice i kiosken. Der er masser af borde og stole og to højstole.

Foyeren bruges også som samlingspunkt for cykelklubben og seniorfitness, og Ulfborg Bokseklub har deres boksering opstillet i foyeren, hvor de træner. Foyeren bruges også til småmøder m.m.