På gensyn Mogens
D. 31.oktober sagde vi farvel og forhåbentlig på gensyn til en enestående centerleder, en passioneret håndboldkender og en hjertevarm person.
Mogens har altid været nøglefiguren her i arenaen. Din viden og evne til at sørge for, at alt fungerer gnidningsløst, har været uvurderlig. Du har fikset alt og fået ting til at ske, og dit kæmpe store netværk, har været fundamentet for dit arbejde og Gråkjær Arenas succes.
Mogens har en sjælden evne til at tage sig af alle, der har krydset dørtærsklen til Gråkjær Arena. Han har sørget for, at både de unge talenter og de erfarne spillere i TTH Holstebro har haft et sted, hvor de kunne udfolde deres potentiale og føle sig som en del af noget større.
Mogens, vi ønsker dig al mulig held og lykke i dit nye job. Selvom du forlader Gråkjær Arena, har du efterladt et uudsletteligt aftryk hos de ansatte og i sjælen af Gråkjær Arena.
Med dyb respekt og taknemmelighed